Sikke en fantastisk Mandag

Jeg troede aldrig nogensinde, at jeg ville kunne elske En Mandag… men det skete altså idag 😳

M blev afleveret i dagpleje, jeg havde lige nøjagtig tid til, at få et bad, lagt makeup osv, og så afsted i skole.

På vej derhen, i bussen, lagde jeg mærke til, hvor meget solen skinnende (skulle først møde 10:40) og at der absolut ingen sky var på himmelen. Jeg følte mig, så meget oven på og med et fantastisk overskud. Og det er på trods af, at jeg blev vækket flere gange om natten, af den lille gimpe 😂

Jeg kunne koncentrere mig i skolen og ja… det var bare dejligt ☺

ud over det, så fik jeg pludselig en masse ideer, til hækleprojekter 🤔 Når jeg selvfølgelig engang er færdig med dem jeg, er i gang med 😉 Men har dem skrevet ned og kan næsten ikke vente med at komme igang 🙏

Hvor dejlig med sådan en fantastisk start på ugen. Så må vi se hvad morgendagen bringer ☺ jeg ved bare at jeg skal mega tidligt op, men så jeg da også tidligt fri 👍🏻🙏

selvom klokken ikke er så mange, så vil jeg nu alligevel smutte til køjs. Jeg ved at jeg kommer til, at fortryde det, hvis jeg bliver længere oppe 😅

Godnat

– Nanna ❤

Meget er sket

Meget er sket, siden sidst…

M. Er nu 8 mdr gammel… har ikke set sin far siden hendes dåb (da hun var 3 mdr ca.)

M er startet i dagpleje og jeg er startet i skole igen.

wow jeg kan godt mærke, at jeg lige skal igang igen. Men det er nu også dejligt, at mærke at man kommer videre.

Jeg skrev meget om identitetskrise og at jeg skulle finde mig selv… det har jeg ikke endnu, men min dejlige kusine fik også lige husket mig på, at jeg skal tage det roligt og ikke have så skide travlt. Går det for stærkt og med en masse ting, så bliver jeg stresset og kommer ingen vegne alligevel.

så nu er de ting jeg skal fokusere på:

* Marie

* Skole

* Lektier

* og det kreative (for at slappe af)

Alt dette, kan lyde af meget, men hvis man så hvordan det var før, så er dette ingenting.

Jeg vil lægge nogle af min kreationer op på siden, sådan efterhånden, som det bliver lavet.

 

Nå men, da klokken er mange og baby, er ligeglad med  tidspunkter, så må jeg heller smutte til køjs 😉

godnat <3

-Nanna

Flytning eller ikke

Så jeg overvejer lidt at flytte…

Til Nyborg…

Vil nemmere kunne få hjælp af min far og hans kone der. Mine venner er på fyn og ja…. så er jeg ikke så vild med det område jeg bor i nu.

Jeg bor på Motalavej. Ja den motalavej… Hvor der bliver tændt ild til containere, tilkaldt brandvæsenet, for så at smide sten efter dem. Motalavej, hvor politiet til patruljere og bliver kaldt hunde og næsten jagtet væk.

Hvor nogle piger bliver truet med voldtægt… Hvor der bliver smidt kanonslag efter folk, nytårs aften.

Fik jeg sagt, at jeg ikke bryder mig om at bo her??

Ej altså alt det, er noget jeg er blevet fortalt. Og ting der er snakket om i nyhederne. Jeg har dog ikke oplevet det store  Men det betyder ikke, at det ikke er sket. Plus, jeg føler mig ikke rigtig tryg ved at gå ude om aftenen. Og så er jeg helt alene her i Korsør…

Jeg kan bare ikke rigtig finde ud af det med mig selv… egentlig så blev det Korsør, fordi at jeg ville starte på en frisk, jeg manglede et sted og for at blive på Sjælland så det blev nemmere for Maries far, at komme og besøge hende. Men hvad hjælper det når han ikke kommer alligevel? eller hans mor for den sags skyld!

Men så skal jeg til at lede efter ny dagpleje. Ny sundhedsplejerske. Asen og masen med flytning og en lille bebs.

Hvis det endelig skulle være, så skulle det være, hvis jeg kunne leje et lille rækkehus, så Marie kunne sove udenfor om dagen, uden problemer.

Altså der er flere ting der stemmer for end imod

Hmm… Det er jo et godt spørgsmål

Nå, men god aften til jer (igen jer få der læser det )

Aflastnings-familie?

Der er gået noget tid siden sidste indlæg….

Jeg har ikke haft det så godt.

Jeg er stressed to the max.

Nogle af de tegn jeg har på stress:

  • træt hele tiden
  • glemmer at spise
  • bliver irriteret meget hurtigt
  • bliver lidt aggressiv
  • har hjertebanken
  • ondt i maven
  • mave problemer
  • svimmel
  • blødningsforstyrrelser

og det er ligesom om at der bliver ved med at dukke nye ting op. Så i morgen skal der snakkes med Sundhedsplejersken, og bede hende om hjælp til en aflastnings-familie.

Jeg troede aldrig nogensinde at jeg skulle ty til det. Men jeg kunne læse mig frem til, at det åbenbart er meget normalt, for enlige mødre, at vælge en aflastnings-familie, når det bliver for hårdt.

Det er jo et tomands-job. At være forælder. Og når Farmand ikke virker synderligt interesseret, så må jeg jo få hjælp et andet sted fra. Og det bliver jeg nødt til. Ellers knækker jeg sgu. Jeg var allerede ved at knække sammen i går, fordi, at lillepigen havde en grædedag… eller nærmere skrigedag

Hun ville ikke spise, ikke sove, ingenting andet end at græde. Jeg havde virkelig lyst til at skrige

Jeg snakkede med min far om det. Og han sagde, at det måske var en idé, at det bliver hver weekend, til at starte med, fremfor hver anden weekend. Så kan jeg lade ordentligt op.

I denne weekend, tager min far hende med over, til ham og hans kone. Så jeg kan få slappet af og sovet igennem og være mig selv. Jeg kommer helt sikkert til at savne Marie, men det tror jeg helt sikkert også er lidt sundt. At savne sit barn.

Det jeg nok har det sværest med, mht aflastnings-familie, er, at det jo er en vildt fremmed familie… Jeg skal undvære mit barn, men igen det er også meget godt, til tider… Og jeg føler mig lidt som en fiasko

Men hvis det er det der skal til, for at jeg kan være der 100% for min datter, så må jeg gøre det. Jeg skal jo have det godt for at gøre noget godt for hende. Så selvom at det gør ondt, at tænke på, så må jeg jo også tænke, at det jo er for hendes skyld… Selvom at det havde gjort det nemmere, hvis det var nogen fra min egen familie. Så ville jeg jo automatisk vide, at hun er i gode hænder.

Men sådan er det jo. Jeg må bare prøve at få det bedste ud af dagen i dag  god dag til jer (som nu engang læser dette )

 

Mig-tid

For mig er det utroligt vigtigt med noget mig-tid.

Når Marie sover, om dagen, plejer den at stå på rengøring og oprydning, men det skal være slut… altså ikke at jeg aldrig mere vil rydde op og gøre rent, men nu bliver det sat i system. For at jeg ikke mister mig selv.

Fra i dag af, står oprydningen på, om aftenen, når Marie er faldet i dyb søvn. Rengøringen bliver selvfølgelig stadig om dagen

Men jeg kan mærke, at det er vigtigere for mig, at kunne sove lidt i løbet af dagen og/ eller sidde og slappe af i sofaen. Jeg skal kunne mærke at jeg også har noget “fritid”, så den ikke bare står på baby, rengøring, baby, søvn… hvis jeg føler for at sætte mig til at tegne, så må jeg gøre det.

Jeg tror at hvis man, som forælder, ikke får tid til sig selv, så kan man heller ikke være der, for sine børn på samme måde. Det lyder underligt, men egentlig giver det ret god mening… hvis man ikke selv er glad og tilfreds og ikke får sine behov dækket (jo underholdning og generelt tid for sig selv, kan sagtens være et behov), så kan børnene mærke det og så vil det være svært, at kunne gøre børnene, glade og tilfredse. Det vil være en form for ond cirkel, da man jo så selv vil blive, gradvist, mere og mere frustreret.

Så i dag, imens Marie har sovet, har tiden gået med dette blog indlæg Det er også en slags underholdning. Om ikke andet, så et behov, for mig, at kunne dele mine tanker

Og næste gang hun falder i søvn (efter et måltid, forhåbentlig) så vil jeg også selv tage mig en lur, for at være nogenlunde frisk til aftenens gerninger

Det var alt for nu

Er jeg virkelig en pleaser?

En pleaser…

Det lyder næsten seksuelt, men det er det ikke

En der gør alt for at gøre andre tilfredse.

Også selvom at man ikke selv er glad eller tilfreds.

Det er hvad jeg er. Jeg havde godt nok hørt det før, men dog aldrig tænkt over det. Men det giver nu meget god mening. Jeg har altid haft så svært ved at sige nej til folk og har mere eller mindre altid sørget for at ingen blev utilfredse.

Man mister, stille og roligt sig selv, ved at fortsætte med den livsstil.

Er der noget jeg hader så er det tanken om at en person hader mig, synes jeg er dum eller på anden måde synes jeg er mærkelig.

Det er en del af min angst. Social angst.

Jeg bruger rigtig meget tid på at tænke over, om jeg nu gør noget forkert eller siger noget forkert.

Det betyder dog ikke, at jeg ikke kan blive vred på nogen, eller at jeg ikke kan blive uvenner med nogen, for det kan jeg sagtens

Men det er dog kun folk jeg kender hehe

Men det skal til at være slut. For min datters skyld. Hun skal kunne vide og mærke, at hun kan være 100% sig selv.

Jeg har heldigvis en rigtig sød mentor/kontaktperson, som vil hjælpe mig med det. Det bliver dejligt, at kunne mærke, at jeg viler mere i mig selv og, at jeg stoler mere på mig selv, samt tør sige nej. Og mærke at min datter er stolt af mig og kan se op til mig.

Hvad ville jeg med dette? det ved jeg faktisk ikke

Det var bare en af de indlæg, som blev lidt kejtede og uden nogen egentlige formål

Og til dels et indlæg der, måske fortæller lidt om mig og hvad jeg ind i mellem går igennem

Men god dag til alle <3

Feberramt og forkølet.

Ikke kun mor her er ramt af en omgang forkølelse, hovedpine og mavesmerter, men mit lille pus var også ramt af både forkølelse og feber, for et par dage siden. Hun vat utrolig pjevset og det var der som sådan heller ikke noget at sige til, med 38,5 i feber

Jeg læste mig lidt frem, til hvad jeg kunne gøre, så jeg gjorde følgende;

  • Jeg tog hendes tøj af så hun kun lå i ble
  •  tog dynen ud af betrækket så hun kun lå med det.
  •  Så ventede jeg en times tid og hendes temperatur var faldet til 38,2… ikke meget men lidt har også ret. Hun fik alligevel sovet lidt.

Noget jeg har fundet ud af er, at der er en masse der har fået forskelligt af vide, omkring det med temperaturen, f.eks, at hvis den er over 38,1 eller 38,5, så skal man have fat i lægevagten/1813.

Og pga af de forskellige meninger, kan jeg kun sige… er du nervøs eller siger dit instinkt at du skal ringe, så gør det! lad være med at hænge dig i hvad andre gør eller har fortalt man skal gøre. Giv hellere lægen et kald hvis du er usikker

Det jeg gjorde, var, at, ja den var alligevel noget høj (feberen), men Marie er også en pige der koger meget op, når hun bliver ked af det eller gal. Og med det i baghovedet, valgte jeg at se tiden an, da hun havde grædt i lang tid. Efter at jeg havde gjort det ovenstående, valgte jeg at sige, at det ikke var nødvendigt at ringe. Hun virkede på ingen måde dvask eller anderledes, men jeg holdt selvfølgelig øje med hende.

Jeg vil dog pointere, at havde hun været dvask, anderledes, eller havde jeg været bekymret, så havde jeg selvfølgelig givet lægen et kald

Noget andet, som jeg har haft god brug af, ikke kun ved sygdom, men bare generelt da Marie har nogle grædeture hver dag, er kamille te. Det virker beroligende og især med lidt sukker i. Der er mange der sagtens kan nøjes med alm. sukkervand, men det havde ingen virkning her, så jeg prøvede med kamille teen i stedet

Jeg gør følgende:

  • Jeg hælder 120 ml. kogende vand op i en sutteflaske og putter selvfølgelig teposen ned i og venter i 5-6 min.
  • Derefter hælder jeg 1 tsk. sukker i og ryster sutteflasken.
  • Jeg lader den køle af.

Giv ikke hele 100 ml. der er tilbage i flasken! Husk det må ikke erstatte modermælk eller modermælkserstatning! Man kan sagtens nøjes med 20-30 ml.

Noget andet jeg også har fundet ud af, efter al dette (og nej det kom ikke som et chok) er:

Det at være mor er hårdt… det at være alenemor er hårdere, men det at være alenemor, syg og med en syg baby, er nok det hårdeste jeg nogensinde har prøvet

attachment_1471556965

Hejsa ;D

 

Hejsa 

Jeg har haft leget lidt rundt med det før, men dette er første gang, det kommer rigtig i gang. Så jeg undskylder min lidt kejtede måde at starte ud på 😉

Jeg kan starte ud med at fortælle lidt om mig selv (nu hvor min datter sover så fint til middag)

Mit navn er Nanna (flot Nanna, den info havde vi ligesom gættet). Jeg er 21 år gammel og så er jeg alenemor.

Udover det, kæmper jeg lidt med noget angst og bloggen her, bliver lidt en indsigt i min hverdag, som alenemor med angst. Samt en form for terapi for mig, til at komme ud med mine tanker og følelser. Og ja jeg kunne jo bare have valgt at skrive i en dagbog, men hvad sjov er der i det 😉

Det kunne jo være, at der var andre, der står i samme situation, som mig, og som sikkert godt kunne bruge, at vide, at de ikke er alene 🙂

Jeg er ikke ekspert og jeg prøver heller ikke på at være det… Jeg prøver heller ikke at vise, at jeg er noget jeg ikke er… Jeg er, måske for nogen, bare endnu en blogger… Min blog, bliver måske for nogen, Hyggelæsning, eller måske bliver den noget som andre kan bruge til noget. Jeg ved det ikke, men hvis den kan hjælpe andre eller få andre til at føle sig som en del af noget eller måske ikke så alene alligevel, så er jeg glad for at kunne hjælpe 🙂

Egentlig, er den først og fremmest for mig selv (i know, mega egoistisk xD men det er jeg blevet kaldt før).

Nogle vil mene at fredag d. 13. er en ulykkesdag, men jeg synes nu alligevel at jeg var ret heldig den dag, for Fredag d. 13. Maj 2016, fødte jeg min lille datter, Marie 😉

Når Marie ellers tillader det xD så spiller jeg guitar i min fritid, tegner og maler. Jeg ser en del serier, om aftenen, når det er “Nanna-tid”.

Men dette er det allerførste indlæg, så alt det “spændende” er ikke kommet på endnu, men kommer selvfølgelig efterfølgende xD

Jeg er klar over at der nok ikke rigtig er nogen der læser dette, men god dag alligevel ^^ <3

ihuytfrzxdfyhujk

Læs videre “Hejsa ;D”